Svampelokaliteter i Østjylland
Marselisborg skovene syd for Århus Marselisborg skovene strækker langs kysten syd for Århus fra "Tivoli Friheden" og Stadion til Moesgård Museum og Giber Å's udløb ved Moesgård strand. Marselisborg skovene er altså her brugt under et for de sammenhængende skove: Havreballe Skov, Forstbotanisk Have, Kirkeskoven, Hestehaven, Thorskov, Skåde Skov, Strandskoven, Storskoven, Moesgård Skov, Enemærket Skov og Moesgård Have. Terrænet er kuperet med høje bakker og dybe kløfter dannet under den sidste istid. Der har været skov her langt tilbage i tiden. Skovene ejes og drives af Århus Kommune, som prøver den svære balanceakt at tage hensyn til såvel det miljø- og skovbrugsmæssige, som skovens rekreative værdi som bynær skov. Der er offentlig adgang til skovene, med visse restriktioner for færdsel med heste, løse hunde og mountainbikes (hvor især de sidste har gjort og tildels stadig gør stor skade på skoven) Marselisborg skovene består hovedsaglig af høj bøgeskov iblandet eg og andre løvtræer med enkelte partier nåletræ. Jorden er ler- og kalkholdig. Især på de forblæste kystbakker er jorden dækket af et tyndt morlag; mens man længere inde i skoven finder mere muldrige steder. Svampemæssigt er Marselisborg Skovene især kendt for et rigt flor af mykorrhiza-svampe fra ædel løvskov, som skørhatte (Russula), mælkehatte (Lactarius), knoldslørhatte (Cortinarius, underslægt Phlegmacium) og Rørhatte (Boletus). Af mere sjældne svampefund kan nævnes Satans Rørhat (Boletus satanas), Guldrørhat (Aureoboletus gentilis), Sortblånende Rørhat (Boletus pruinatus), Firfarvet Slørhat (Cortinarius rufoolivaceus), Prægtig Slørhat (Cortinarius cedretorum), Sirene-slørhat (Cortinarius splendens), Flosset Fluesvamp (Amanita strobiliformis), Violblå Fagerhat (Calocybe ionides) m. fl. Svampespisere kan også finde mange gode svampe i Marselisborg Skovene.
I gode år kan man bl. a. plukke mange Spislig Rørhat /
Karl Johan (Boletus edulis), Punktstokket
Indigo-rørhat (Boletus erythropus), Stor Trompetsvamp
(Craterellus cornucopioides), Broget
Skørhat (Russula cyanoxantha) , og man kan da også
være heldig at finde så mange Alm.
Kantarel (Cantarellus cibarius)/ Bleg Kantarel (Cantarellus
pallens) og Alm.
Pigsvamp (Hydnum repandum), at man har til et måltid.
Link: Marselisborg Skovene Svampelokaliteter Indeks Fløjstrup Skov Fløjstrup Skov ligger i forlængelse af Marselisborg Skovene syd for Giber Å fra Moesgård Stand til Mariendal. Skoven ejes og drives af Århus Kommune og der er offentlig adgang; men da en stor del af skoven er afspærret for biler og skoven ligger forholdsvis langt væk fra Århus, bærer den knap så meget præg af rekreative aktiviteter som Marselisborg Skovene. Hvad angår terræn- og jordbundsforhold ligner Fløjstrup Skov og Marselisborg Skovene hinanden. Mens Fløjstrup skov forstmæssigt består af en større del yngre og tættere beplantninger. Kun det østligste bælte på ca.100-50 m ned mod stranden, som er det mest interessante område svampemæssigt, består af egentlig høj bøgeskov. Her finder man også nogle udskridningszoner med plastisk ler - og i bunden af disse, helt ud til stranden, vokser visse steder gamle popler. På grænsen mellem Marselisborg Skovene (Enemærket Skov) og Fløjstrup Skov findes endvidere et svampemæssigt interessant område med birk på fungtig bund. I Fløjstrup Skov finder man mange af de samme svamper som i Marselisborg Skovene, dvs. især mange rørhatte, skørhatte. og mælkehatte. Dog ofte med dominans af lidt andre arter. Tenstokket Rørhat (Boletus appendiculatus) er således ofte den mest almindelige rørhat. Af sjældne svampe kan nævnes: Blodplettet
Koralsvamp (Ramaria sanguinea), Bleg Koralsvamp (Ramaria pallida),
Smuk Koralsvamp (Ramaria formosa), Violetstokket Parasolhat (Cystolepiota
bucknallii), Knippe-skørhat (Russula viscida), Honning
Skørhat (Russula mellinolens), Anis-skørhat (Russula
frangatissima), Bæltet mælkehat (Lactarius zonarius),
Ringbæltet
Slørhat (Cortinarius Rufoalbus), Lillabladet
slørhat (Cortinarius callohrous), Gulbæltet slørhat
(Cortinarius triumphans)m. fl. Svampelokaliteter Indeks Skanderborg Dyrehave Skanderborg Dyrehave ligger umiddlebart syd for Skanderborg. Den afgrænses mod syd af Skanderborg , mod nord af Sorte Sø, Lille Sø og vådområdet mellem disse, mod vest af Døj Sø. Skoven har et areal på ca. 106 ha. Højeste punkt er Ørnebjerg på 44 m lige syd for festivalpladsen. At der liger en skov her skyldes arealets tidligere anvendelse som kongeligt jagtområde. Vækstvilkårene i Dyrehaven fordeler sig inden
for 3 hovedtyper: Formålet med Dyrehaven er, at den skal indgå som en naturlig del af kommunens friarealer. Den skal primært drives som lystskov, altså en skov, hvor hensynet til de rekreative værdier prioriteres over de økonomiske. Svampelivet i Skanderborg Dyrehave er i den sidste halve
snes år blevet undersøgt af Jens Mårbjerg. Se artsliste
Dyrehaven må betegnes som en ganske god svampelokalitet, hvilket først og fremmest skyldes de førnævnte varierede jordbundsforhold. Man vil i sæsonen næsten altid kunne finde
svampe i Dyrehaven. Er der for tørt under bøgene og granerne,
kan man bevæge sig ud i birke- og ellebevoksningerne i de fugtie
områder, hvor der som regel vil være gevinst. Svampelokaliteter Indeks Hårup Sande Hårup Sande er den del af Silkeborg Nordskov, der afgrænses af Århus-Ringkøbingvejen, Skærbæk-bebyggelsen, golfbanen og bakkelandet op mod Hårup. Af navnet fremgår det, at det drejer sig om et tidligere flyvesandsområde. Det fremgår også af terrænets udseende i dag: området er en flad slette med lave sandrevler og spredte småklitter. Da vejvæsnet i årene op til 1960 anlagde ringvejen nord om Silkeborg, stod man og manglede fyldjord. Man fik af skovrider H.S.L.Schoubye lov til at grave en sø i Hårup Sande og skaffe opfyld på denne måde. Der var også tænkt på detaljerne. Nogle småøer skulle stå tilbage, så at eventuelle jordrugende fugle bedre kunne være i fred for rævene. Søen er miljømæssig en berigelse af området herude. Hårup Sande er et smukt og særpræget nåleskovsområde, der besøges af mange skovgæster.De ældste træer er ca. 150 år gamle skovfyr, og ellers skifter det fra ca. 100 år gammel bjergfyr i stærkt forfald til yngre plantninger af forskellig alder og art plus forskellig selvsået opvækst. Skovfyr bliver med alderen et mere og mere udpræget lystræ d.v.s et træ, der tillader en stor del af dagslyset at nå ned til skovbunden. Skovbunden er derfor ikke et trist nåledække. Der er bundvegetation og undertiden underskov, afhængig af de vekslende lys- og bundforhold. På den fattige bund er vegetationen hedeagtig: mosser og laver, bølget bunke, hedelyng, tyttebær, blåbær og revling. Den næringsfattige og sure jordbund giver specielle vækstbetingelser, der ikke findes ret mange steder i Danmark. Mange af de svampe, der findes i Hårup Sande, er derfor sjældne andre steder. Her kan nævnes skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus), fyrre-rørhat (Leccinum vulpinum), sveden skørhat (Russula adusta), cinnoberbladet slørhat (Cortinarius semisanguineus), rosenrød slimslør (Gomphidius roseus), brun kokos-mælkehat (Lactarius mammosus), elfenbens-mælkehat (Lactarius musteus), leverbrun mælkehat (Lactarius hepaticus), bæltet korkpigsvamp (Hydnellum concrescens), gulkødet grynhat (Cystoderma jasonis), skarp ridderhat (Tricholoma aestuans), kastanje-ridderhat (Tricholoma albobrunneum), halsbånds-ridderhat (Tricholoma focale), dråbeplettet ridderhat (Tricholoma pessundatum) Der er også en rigdom af spisesvampe: Karl Johan
(Boletus edulis), rødbrun rørhat (Boletus pinophilus),
Brunstokket
rørhat (Boletus badius), broget rørhat (Suillus
variegatus), grovporet rørhat (Suillus bovinus), prægtig
skørhat (Russula paludosa), græsgrøn skørhat
(Russula aeruginea), Ægte
ridderhat (Tricholoma auratum), Grå
ridderhat (Tricholoma portentosum), brun kamfluesvamp (Amanita
fulva), rødmende fluesvamp (Amanita rubescens).
Svampelokaliteter Indeks Silkeborg Skovene En overvejende del af arealet rundt om Silkeborg er dækket af skov, til daglig kaldet Silkeborgskovene, men de har også navn hver i sær: Nordskoven, Sønderskoven med Slåensø, Østerskoven, Vesterskoven, Lysbro skov, Kobskov og Odden. Skovene består af både løv og nåletræsstykker, og flere steder vokser der meget høje douglasgraner. Der er ca 27% bøg, 5% eg, 4% anden løvskov og 64% nåleskov. Terænnet veksler fra fladt til meget stærkt kuperet. Højderne kan selv inden for korte afstande veksle fra 21 til 123 m.o.h. Klimaet er gennemgående koldt og blæsende, men med forholdsvis rigelig nedbør. Jordbunden består overvejdende af lerfrit sand eller grus, dog findes på 1/4 af arealet lerblandet sand og desuden hedejord. Et ikke ubetydelig areal er mager førnejord. Ved Jenskjær lige syd for Gjessø er der meget sumpet, og en masse kildevæld kommer ud af bakkerne. Her gror der om foråret både stenmorkel (Gyromitra esculenta) og nøkketunge (Mitrula sclerotipus). Rødstokket fladhat (Collybia erythropus), blålig barkhat (Hohenbuehelia atrocoerulea), almindelig moskantarel (Arrhenia acerosa), gyldengrå munkehat (Melanoleuca cognata), silke-ridderhat (Tricholoma colombetta), gyldenhat (Phaeolepiota aurea) og klidhat (Rozites caperatus) er nogle af de ikke så almindelige svampe, som er fundet i Silkeborgskovene Den meget giftige snevid fluesvamp (Amanita virosa) er ret almindelig i Silkeborgskovene. Da det er en meget blandet skov, findes der i gode svampeår utrolig
mange forskellige svampe, og man kan da også altid få fyldt
kurven med spisesvampe. Svampelokaliteter Indeks |
|||
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}
){kind=link}